Virksomhed: Imponerende at møde så mange nysgerrige elever

Over 400 elever har deltaget i en todages innovationscamp på Mariehøjcentret. De kunne vælge mellem 28 forskellige workshops, der i blandt ”StartUp”, der handlede om iværksætteri. I spidsen for workshoppen stod Heidi Lindegaard fra IBM i Holte, der underviste og sparrede med eleverne om ideudvikling.

”Det er rigtigt godt, at Rudersdal Kommune tager fat i virksomheder, så innovation ikke kun kommer fra det offentlige, og eleverne får inspiration udefra. IBM er meget optaget af styrke unges interesse for teknologi, og jeg synes bestemt kommunen skal lave en innovationscamp igen”, siger hun.

Fem af ideerne blev bedømt af en jury bestående to garvede investorer, en rådgiver for startups og chefen for UngIRudersdal. Ideerne spændte fra en cykellås, der kan åbnes med et fingeraftryk til en stemmestyret kørestol, og det blev den sidste, der vandt. Bag ideen står blandt andre Isabell Schlegel går i 8. klasse på Dronningårdskolen:

Elevernes forslag til en stemmestyret kørestol med indbygget GPS løb med førstepladsen, da juryen bestående af erhvervsfolk skulle pege på den mest innovative ide. Bag ideen står blandt andre Isabell Schlegel, der ses som nummer to fra højre.

”Jeg har lært, at man skal hurtigt i gang, når man får en ide, ellers risikerer man, at konkurrenter kommer først. Vi talte om alle mulige ideer i begyndelsen lige fra at undgå vådt hår i regnvejr til kørestolen. Jeg ved noget om den slags teknologi, fordi min far arbejder i den branche, så det gav os en fordel, da vi skulle vurdere og præsentere ideen”, fortæller hun. På spørgsmål om hun har fået lyst til at blive iværksætter selv, svare hun:

”Jeg sejler meget i fritiden og vil gerne leve af det, men ellers kan det godt være. Min mor er iværksætter indenfor IT, så jeg kender lidt til det”.

Hos IBM glæder Heidi Lindegaard, der marketing ansvarlig for IBM business i Norden, sig over elevernes entusiasme på innovationscampen:

Heidi Lindegaard, der marketing ansvarlig for IBM business i Norden, glæder sig over elevernes entusiasme på innovationscampen.

”Det er imponerende at møde så mange nysgerrige elever, og det er en fornøjelse af kunne hjælpe skoleeleverne med viden og metoder til at tænke nyt og udvikle deres ideer. Der er plads til mange flere nye ideer i samfundet, og vi har som en stor virksomhed en forpligtelse til at hjælpe dem på vej. Jeg håber, vi har sat et positivt fodaftryk hos de unge, så de får lyst til mere iværksætteri og måske vil søge ind hos os en dag”

 

 

 

 

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
98