Unge forskere fra Rudersdal vinder stor science-konkurrence

Elever fra Bistrupskolen har vundet 1. prisen ved den landsdækkende science-konkurrence ’Unge Forskere’. Førstepladsen udløser en billet til EM i Estland og deltagelse i scienceoplympiade i Holland senere på året. Læs Skolesprings historie om elevernes forberedelse til konkurrencen (bragt første gang i februar 2017).

”Det er en stor og spændende udfordring at formidle vores ide til dommerne, så de tror på den, for det er en kompleks opfindelse. Vi sidder tit i weekenden og arbejder på den; jeg laver matematiske udregninger og dybderesearch, og Ayumi fordyber sig i 3D grafiske programmer på computeren, der bruges til at udvikle og formidle ideen”, siger 14-årige Olivia Rygaard Hjalsted fra 8. klasse på Bistrupskolen.

Sammen med Ayumi Mayer og Mathilde Albæk har hun opfundet en hydronfon, der kan måle støj i vandet. Opfindelsen har allerede sikret dem en ’Forskerpris’ ved naturfagskonkurrencen First LEGO League i efteråret 2016, og nu forbereder de sig til næste store udfordring, der er konkurrencen ’Unge Forskere’ i foråret 2017.

I øjeblikket er de i gang med at dykke endnu dybere ned i deres opfindelse, og deres viden og forsøg skal formidles i en 25 sider lang rapport med masser af grafik og beregninger, og desuden satser de på at få lavet en tredimensionel model af hydrofonen. Denne eftermiddag må Olivia og Ayumi undvære den tredje elev i gruppen Matilde, der især står for den kreative udformning af en to meter lang hval til en stand, der præsenterer opfindelsen i en havmodel.

  • Ayumi Mayer og Olivia Rygaard Hjalsted fra Bistrupskolen. De unge opfindere får sparring af naturfagslærer Katrine Bryding.
  • - Mange piger vælger det samme som deres veninder, for de ved ikke hvor spændende naturfag er, siger Ayumi Mayer og Olivia Rygaard Hjalsted.
  • Ideen til en 'havlydmåler' har indbragt eleverne en pris ved den internationale Fist LEGO League konkurrence.
  • Hvaler er truet af støj i havet, og skoleelever vil dokumentere problemet med en måler. Olivia Rygaard Hjalsted fra 8. klasse med en LEGO-model af hval og hav.

Potentialer skal stimuleres

Det er naturfagslærer Katrine Bryding, der har indstillet eleverne til ’Unge Forskere, og hun siger, at de ved mere end hende om emnet end hun, og derfor er hendes rolle som lærer anderledes end normalt:

”Eleverne ved mere om hydrofoner end jeg, og de arbejder meget selvstændigt. Min rolle som lærere er meget anderledes end normalt, for jeg vejleder og støtter deres projekt, men det er dem, der driver det frem”.

Eleverne har udviklet en ide til en undervandsmikrofon – en hydrofon – der skal måle lyd i havet ud for den amerikanske østkyst. Målingerne skal bruges til at bekæmpe støj i havet, der ødelægger miljøet for truede halvarter. Hun mødes jævnligt med eleverne for at sparrer med dem om ideen, og hvordan de kommer i mål med rapporten.

”Jeg er megaspændt på konkurrencen, og hvordan dommerne vil bedømme elevernes arbejde. For mig som lærer er det udfordrende og sjovt at støtte elever, der virkelig brænder for naturfag på et meget højt niveau. Og som lærer mener jeg, at det er lige så vigtigt at motivere dygtige elever, som at se de elever, der har svært ved skolen, for hvis de dygtige ikke får tilpas med udfordringer, risikerer skolen og samfundet at gå glippe af store potentialer”.

 

Godt tidspunkt for umulig opgave

Ideen til at løse støjproblemer i Atlanterhavet kommer fra Olivia, og selv om det er en stor udfordring, fordi eleverne ikke kan afprøve den praksis og den ligger langt fra deres hverdag, så giver de ikke op.

”Det er et virkeligt svært problem af løse, for olieindustrien, skibsfarten eller politikere vil ikke anerkende eller gøre noget ved det. Men det er et godt tidspunkt at gå i gang med en opfindelse, som kan dokumentere det høje støjniveau, så vi kan komme før alle andre”.

På spørgsmålet om ikke det er en umulig opgave at løse problemerne med støj i havene, når der mangler opbakning fra fx politikere, miljøorganisationer og erhvervsliv, svarer Olivia med en sammenligning fra 1700-tallet:

”Dengang ville ingen gøre op med det udbredte og uretfærdige system med hoveri (tvangsarbejde) på godserne, fordi bønderne ikke kunne dokumentere, hvor meget de arbejdede. Først da de kunne dokumentere og bevise det alt for hårde arbejde, fik de ændret på forholdene”.

”Det kan kun gå godt ved næste konkurrence, når vi allerede har vundet en pris. Rigtig mange af de forskere, vi har spurgt om projektet, siger vores ide er god, så vi skal bare finde nogen, der kan hjælpe os med at realisere den”, siger Olivia og Ayumi.

Naturfag og fællesskab

Bistrupskolen har gennem en årrække haft science som valgfag i udskolingen, og ud af de 26 elever er der fire piger. Det er der flere grunde til, mener Olivia og Ayumi:

”Mange piger vælger det samme som deres veninder, for de ved ikke hvor spændende naturfag er, ligesom nogle måske ikke vil bruge fritiden til at fordybe sig. Vi får venner på tværs af årgange og klasser, og der er brug for mange forskellige kompetencer”.

Begge piger oplever, at de bliver respekteret for deres naturfaglige interesser, men interessen forsvinder hurtigt, når de begynder at forklare, hvad de laver i science, og hvordan de arbejder.

”Nogle piger vil hellere diskutere deres konfirmationskjole ned i mindste detalje og de kan købe den flotteste kjole. Det synes vi er fint, selv om vi ikke går meget op i det”.

På science valgholdet på Bistrupskolen har eleverne arbejdet intensivt sammen gennem flere måneder, og ofte bruger de eftermiddage, aftner og weekender på projekterne. Det giver et helt særligt sammenhold, fortæller de to unge forskere:

”Vi lærer hinanden rigtigt godt at kende, fordi vi bruger lang tid sammen og har et fælles mål. Men vi er også gode til at hygge os sammen, spise pizza, drikke kakaomælk og danse undervejs”.

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
87