Undervisningspris 2017: Se og indstil lærere fra Rudersdal

Fire lærere på folkeskoler i Rudersdal Kommune er indstillet til Politikens Undervisningspris 2017. En af dem er Tine Lykke, lærer på Bistrupskolen, der får følgende ord med på vejen af Katrine Krogh Hansen, der er hendes elev:

Tine skal vinde, fordi hun er en helt særlig lærer. Hun er altid forberedt til timerne med overskueligt og gennemtænkt materiale, som hun nøje har udvalgt, så det passer bedst til os, hendes elever, og hvad vi skal lære.  Når vi afslutter et emne i en af hendes fag, har hun altid lavet et sæt slides, som vi nemt kan tage noter til og bruge til vores afgangsprøve. Hun har altid brugbart materiale forberedt. I dag havde hun foreksempel printet femten siders vejledning til skriftlig fremstillig i dansk til os, så vi har det til generalprøven.

Også historie-, matematik- og fysiklærer Bo Harthimmer fra Vangeboskolen er indstillet af en elev, der skriver sådan om hans undervisning:

Jeg syntes at Bo formår at gøre undervisningen spændende og interessant, hvor mange af mine andre lærere gør undervisningen kedelig. Bo underviser mig i historie, fysik og matematik. Fx. Før jeg fik Bo i historie syntes jeg at historie var et rigtig kedeligt fag som jeg overhovedet ikke var interesseret i, og nu er det mit yndlingsfag.

Frist for indstilling er onsdag d. 5. april 2017 kl. 12.

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
82