TILBUD TIL 7. KL: Træn matematik med bål, klatring og bueskydning

Skoleklasser inviteres i uge 17 til en sjov og lærerig dag med friluftsliv, samarbejde og matematiske udfordringer i Rude Skov. Hver dag kan fire klasser konkurrerer mod hinanden i forskellige aktiviteter, der udfordrer både krop og hjerne.

Klasserne konkurrerer i hold og samler point til egen klasse. Der konkurreres i discipliner såsom rebklatring, bålaktiviteter, bue og pil og slackline over grøft, og aktiviteterne er dagen igennem centreret omkring en række matematiske og strategiske opgaver, der betyder at eleverne bliver udfordret på mange fronter.

Der er for hver aktivitet beskrevet læringsmål af såvel faglig som social karakter. Hver aktivitet indeholder en række delopgaver, som eleverne er nødt til at fordele imellem sig for at nå dem alle. Derfor er det et krav, at eleverne indleder aktiviteten med at udarbejde en strategi, som sikrer at gruppens samlede styrker udnyttes bedst muligt. Hver aktivitet afrundes med feedback til gruppen og der uddeles point for henholdsvis strategi, samarbejde og opgaveløsning.

Dagen slutter med kåring af vindere i kategorierne ”Bedst til strategi”, ”Bedst til samarbejde” og ”Bedst til opgaveløsning”

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet på mail@naturskolerne.dk

Læs mere på:
Naturskolerne
Skolen i virkeligheden

 

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
84