Fra svær begyndelse til nye metoder og synligt lærende elever

Læringsvejleder Cecilie Thoudahl underviser i matematik og natur og teknik på mellemtrin på Sjælsøskolen

Da læringsvejledere Cecilie Thoudahl og Berit Conrad Jensen på Sjælsøskolen for godt et år siden skulle introducere synlig læring – den nye store tværkommunale satsning – for deres kolleger talte de ind i en hverdag fuld af forandringer. Synlig læring kom efter en ny folkeskolereform, nye arbejdstider, indkøring af iPad i undervisningen og en ny digital læringsplatform.

Siden dengang, er der sket rigtig mange ting på Sjælsøskolen. Der er lagt mange kræfter i at være nysgerrig på egen praksis. Der er lagt et stort arbejde i at få hele personalegruppen til at se sig selv i forhold til de mange nye temaer og principper, der er blevet introduceret på kompetenceudviklingsdage og workshops.

For nogen læreres vedkommende har det været en rejse, der har udfordret deres grundlæggende forforståelse og blandt andet derfor har det været en periode med mange følelser som frustrationer, læring og glæde ved nye erkendelser.

Læringsvejleder Berit Conrad Jensen underviser udskoling i Dansk og sprog

Nyt sprog skaber kulturforandring, som udfordrer tidligere praksis

En del af de udfordringer som nogle af Cecilie og Berits kolleger har givet udtryk for bunder i, at synlig læring anviser nogle andre måder, at tilrettelægge deres arbejde på. Praksis, har nogen gange, været forankret i den enkeltes ideer og undervisningsformen har delvist været baseret på egne erfaringer. Tidligere var det altså den enkelte læreres præferencer som var afgørende for metodevalget i undervisningen.

Som læringsvejledere går Berit og Cecilie forrest for at skabe kulturforandringen henimod synlig læring. En del af denne kulturforandring kræver, at alle har samme forståelse.Cecilie forklarer

hvis kulturforandringen skal ske, skal der være plads til, at vi kan diskutere ord, faglige begreber og forforståelser… Det kan man ikke gøre på en gang. Det kræver noget refleksionstid. Når man så mødes igen, kan vi vurdere, om vi egentlig er enige, eller opfatter vi stadig tingene forskelligt?

I skolens handleplan er der særligt fokus på begrebet ’den synligt lærende elev’. Berit forklarer, hvordan netop ’den synligt lærende elev’ har været det naturlige udgangspunkt for den kollektive begrebsafklaring på skolen.

”Vi har brugt tid på at definere hvad, der karakteriserer ’den synligt lærende elev’. Det var det første vi brugte meget tid på, på lærermøder. Sidenhen har vi beskæftiget os med at finde frem til, hvad skal vi skal gøre, for at vores elever bliver synligt lærende. Næste skridt er, at kigge på læreren. Hvad kan vi selv gøre, for at ændre nogle ting i vores praksis”

Det er også i disse drøftelser, at Cecilie og Berits titel er ændret fra impact coaches til læringsvejledere, fordi de giver mere mening for dem selv og deres kolleger. De mange drøftelser har i sidste ende skærpet det fælles sprog på Sjælsøskolen, hvor de i dag taler mere læring, end de tidligere har gjort – de er begyndt at tale om, hvordan den synligt lærende elev arbejder.

Et nyt sprog, også for eleverne

Kulturforandringen omfatter naturligvis også eleverne, og de nye begreber, som ’den synligt lærende elev’, skal også ind under huden på dem. Derfor har Cecilie Thoudal valgt at spørge hendes 4. klasser:

Hvad gør en elev, der er god til at lære?

”I starten af året lavede eleverne en lille video, hvor de forklarer de grønne plakater. De siger egentlig bare det, der står, og de kan ikke rigtig sige, hvad det betyder. Fx sedlen -jeg giver og modtager feedback-, der sagde de i starten af året, at det betyder, når jeg får ros af læreren, når jeg gør det godt.”

Klassen har brugt det sidste halve år på at forklare ordene på de grønne sedler, og Cecilie har løbende tilføjet hints i form af hvide sedler, som forklarer eleverne, hvordan de selv kan blive bedre. Fx, ros er ikke det samme som feedback.

Kursusindhold oversættes til praksis der passer på Sjælsøskolen
Sjælsøskolens læringsvejledere ser tilbage på en periode med mange nye udfordringer. De har hele tiden været et skridt foran deres kolleger, så de kunne udfylde rollen som vejledere.
De er enige om, at det har været nogle interessante kurser,” men det er jo ikke noget vi har fået en egentlig uddannelse i, det er noget vi har prøvet en gang på et kursus og på hinanden, og det bliver man ikke ekspert af” forklarer Berit

Derfor har tiden imellem kurserne været afgørende. Det er her, de har øvet sig og har ’oversat’ kursusindholdet til den praksis, der passer til netop Sjælsøskolen. Herudover har Cecilie og Berits fornemmeste rolle været at støtte og vejlede deres kolleger. ”Vores kolleger har haft brug for sparring om, at de er på rette vej” i forhold til skolens fokus på ’den synligt lærende elev’. Cecilie uddyber.

Hensigten er, at børnene skal blive bedre til at lære, dvs. de skal blive opmærksomme på deres egne læreprocesser, hvor de også selv skal tage et større ansvar for at nå deres mål. Så, hvis man kan implementere de her ting, så hjælper det faktisk én til at blive en bedre underviser.

Genkendelighed og gentagelse giver tryghed og motivation

Alle skoler har lavet en individuel handleplan og impact cycle model

Den mest gennemgribende praksisafprøvning, som Sjælsøskolen har arbejdet med, er den første impact cycle. Metoden bruges til at lave en systematisk undersøgelse af en ændring i en klasse over en periode på 6-8 uger.

Lærergruppen besluttede selv, at fokuspunktet skulle være, ’den synligt lærende elev’ og mere specifikt en undersøgelse af, om eleverne kunne svare på: Hvad lærer jeg lige nu?

Hvert team har selv bestemt, hvordan de ville undersøge virkningen. Cecilie forklarer forløbet således:

”Vi formulerer nogle spørgsmål til eleverne inden vi går i gang. Så sætter vi i gang, og så spørger vi om det samme til slut. Herefter gør vi status. Har indsatsen egentligt ændret noget? Inden næste impact cycle sættes i gang skal du afgøre, om du vil raffinere det du begyndte på i sidste cycle, du har måske samme slutmål, men vil udvikle metoden lidt, eller du kan sætte dig nye slutmål i den nye impact cycle.”

Det er Cecilie og Berits oplevelse, at deres kolleger har taget positivt imod impact cycle-modellen.

Da vi satte impact cycle nr. to i gang, her for nyligt, var de mere trygge, for nu vidste de, hvad det gik ud på.

Synlig læring år 2: Videndeling og sammenhæng på tværs af blokkene

Frem mod sommerferien har styregruppen en ambition om at have fundet ud af, hvordan synlig læring skal italesættes i blok 1, 2 og 3, så det giver en rødt tråd igennem hele skoleforløbet.

Der skal være en genkendelighed for eleverne på tværs af blokkene, så de ikke får oplevelsen af, at nu sker der noget helt nyt, når vi skifter blok.

Og så skal skolen arbejde endnu mere med videndeling. Særligt erfaringerne fra impact cycles skal deles på tværs af de enkelte teams.”Sidste år havde vi svært ved det. I år går det lidt bedre. Vi har lavet nogle små grupper, hvor de enkelte teams bliver splittet op for at høre en masse. Og så mødes igen og deler hvad de har hørt med hinanden. Det skal vi have videreudviklet for det er virkelig værdifuldt!”

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
97