Stor undersøgelse af forældres tilfredshed med skoler og SFO

45 procent af forældre til skolebørn i Rudersdal Kommune har svaret på en tilfredshedsundersøgelse af skole og SFO. Undersøgelsen slutter den 17. maj 2016, og jo højere svarprocent bliver, des bedre kan skolerne bruge resultatet til fortsat udvikling. Der er stor forskel på svarprocenten på de enkelte skoler. Højeste svarprocent er 57, mens laveste er 35, og skolerne kan selv følge svarprocenten.

Forældrene bliver fx spurgt om:

  • Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen?
  • Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger?
  • Oplever du, at dit barn er en del af det sociale fællesskab på skolen?
  • Hvor tilfreds er du med skolens indsats for at begrænse mobning?

Undersøgelsen tager omkring 10 min., og forældre får et link via den e-mail, de har opgivet til skolen. Kun én forælder per barn kan svare på undersøgelsen, der udarbejdet i samarbejde med Rambøll. Hver skole vil modtage rapporter på klasse- og skoleniveau, og Rudersdal Kommune få en samlet rapport for alle 12 skoler.

Kommunen har udskrevet en konkurrence i forbindelse med undersøgelsen – se plakat.

, , ,

4 Svar til Stor undersøgelse af forældres tilfredshed med skoler og SFO

  1. Claus Sømod maj 11, 2016 at 7:03 pm #

    Hvad kostet det at lave denne undersøgelse?

    • Christina Guldbrandt maj 13, 2016 at 1:42 pm #

      Kære Claus
      Tak for dit spørgsmål. Undersøgelsen, der omfatter forældre til 7.782 elever, koster 72.000 kr., hvilket i gennemsnit svarer til 6.000 kr. per skole i Rudersdal Kommune. Undersøgelsen er godkendt af Børne- og Skoleudvalget som opfølgning på skoleudviklingen i kommunen. Elever og medarbejdere har også haft mulighed for at give deres mening om læring og trivsel på skoler og SFO ved lignende undersøgelser.
      Venlig hilsen
      Skolespring

  2. Christina Guldbrandt juni 7, 2016 at 11:13 am #

    Hej Rikke

    Tak for dit spørgsmål, og jeg vender tilbage med svar så snart som muligt.

    Venlig hilsen

    Skolespring

  3. Christina Guldbrandt juni 7, 2016 at 2:32 pm #

    Kære Rikke

    Det overordnede resultat af undersøgelsen vil blive lagt på offentliggjort på bl.a. kommunens hjemmeside i starten af efteråret. På de enkelte skoler vil skoleledelsen orientere om resultaterne, når de har behandlet undersøgelsen og været i dialog med medarbejderne.

    Venlig hilsen

    Martin Tinning

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
99