Skoleleder: Elevernes læring skal altid være i fokus

Skolespring.dk sender i de kommende måneder en stafet rundt til kommunens skoler for at fortælle om reformarbejdet.

Skoleleder Kirsten Kryger fra Nærum Skole har som den første fået stafetten, og her fortæller hun om mål, ændringer og forventninger i forbindelse med reformen.

1. Hvad er dit væsentligste mål for skolen?
Målet for Nærum Skole er engagerede og motiverede elever, som er bevidste om og medansvarlige for deres egen læring. Det kræver, at eleverne kender og forstår målene for deres læring, og derfor skal vi på skolen hjælpe eleverne med at sætte klare mål og have et stærkt fokus på progression, så alle elever uanset forudsætninger og ressourcer bliver ved med at lære mest muligt.

Personligt er jeg blevet meget mere bevidst om vigtigheden af, at skolens virke er baseret på en klar vision og tydelige værdier efter, at jeg var med på Rudersdal Kommunes studietur til New Zealand i 2013.

Skoleelever i New Zealand lærer allerede fra 6-års alderen at være medansvarlige for deres læring, og de kan formulere, hvor de er i deres læring, hvor de skal hen, og hvad næste skridt er. Det betyder, at de er bevidste om at gøre personlige fremskidt, så deres progression går ikke i stå. Det er en utrolig givende tilgang til læring, hvor eleven er i centrum hele tiden.

Oplæg – temadag om visible learning den 16-1-2014 (Kirsten Kryger)

Synlig læring

Her på Nærum Skole har vi udarbejdet en vision og reformuleret vores værdier, så vi har et klart og tydeligt arbejdsgrundlag. Og vores vision og værdier skal gennemsyre alle faser af skolens arbejde.

2. Hvilke ændringer skal der til for at opfylde dit mål?
Den største ændring bliver samspillet mellem lærere og elever. Lærerne skal have endnu mere fokus på elevernes progression, og de skal holde samtaler løbende med hver elev for at coache og være i dialog med eleverne om deres læring og progression. Lærerne skal følge elevens læring meget tættere og mere systematisk anvende deres viden om elevens læring, når de sammen med eleven fastlægger de næste mål for elevens læring.

På Nærum Skole vil vi prioritere dansk og matematik i den første fase af reformen, så vi kan høste erfaringer i de to fag. Disse erfaringer vil blive anvendt i forbindelse med tilrettelæggelsen af næste fase.

For at læreren får tid til at følge den enkelte elev tættere, skal skoledagen organiseres på en ny måde. Undervisningen bliver mere varieret med fx mere bevægelse og langt bedre muligheder for både fordybelse og differentiering. Eleverne skal have tid til træning på skolen, fx i lektiecaféer, hvor de både kan få hjælp og blive udfordret alt efter niveau. Og undervisningen skal organiseres i store og små hold, der vil frigøre lærerkræfter til samtalen mellem elev og lærer, for feedback fra læreren er en af de faktorer, der har størst betydning for elevens læring.

Skoleledelsens rolle vil også ændre sig markant, for vi skal i langt højere grad end tidligere sætte en klar dagsorden og holde fast i en proces for at komme i mål. Når processen står klar for medarbejderne, giver det ro til det daglige arbejde, selv om der stadig er mange uafklarede forhold. Skoleledelsen skal vise vejen mod fremtidens skole, men reformen skal løses i fællesskab med lærere, pædagoger og andre ansatte. Derfor er vi også meget opmærksomme på arbejdsmiljøet i denne forandringsproces.

3. Hvad har du sat i gang på skolen for at forberede skolereformen?
Sammen med mit ledelsesteam har jeg i august 2013 igangsat en proces_på Nærum_Skole, hvor ledelse og medarbejdere arbejder med de tre store spørgsmål om reformen ud fra . For nogle er det en forandring, at ikke alt er til diskussion, men når vi skal arbejde med mål og målstyring i folkeskolen, bliver vi nødt til at arbejde anderledes end i dag. Det er en del af forandringen for både ledere og medarbejdere.

Alle fik mulighed for at komme med input, da vi talte om ”why”, altså hvorfor skolen skal laves om. Alle deltog aktivt og formulerede de udfordringer, skolen står overfor i en mere globaliseret verden, hvor eleverne skal forberede sig i en meget omskiftelig fremtid.

Vi har brugt overraskende kort tid på at diskutere nødvendigheden af at ændre skolen; faktisk kun et enkelt møde, og det glæder mig rigtigt meget, at medarbejderne er klar til forandring.

Når vi har diskuteret ”what”, altså hvilke forandringer, vi vil pege på, har eleven igen været i centrum, for uden elever var der ingen skole! Det betyder bl.a., at vi har diskuteret skoledagens tilrettelæggelse, før vi har talt om medarbejderens arbejdstid. Nogle skoler har diskuteret arbejdstid først, men det kan gøre det vanskeligere at prioritere og holde fokus på elevernes skoledag.

Vi har fokus på arbejdsmiljøet hele vejen i processen, og jeg har en tæt dialog med tillidsrepræsentanten. Det er så vigtigt, at vi passer godt på hinanden og holder en respektfuld tone, når vi skal igennem så store forandringer.

Arbejdstid fylder meget hos medarbejdere, og derfor har det været vigtigt at melde ud, hvornår dette emne bliver drøftet. Udmeldingen til medarbejdere var, at emnet ville blive taget op i forbindelse med drøftelserne af ”how”. Altså hvordan reformen skal implementeres. Når lærernes samspil med eleverne bliver anderledes, så bliver rammerne for lærernes arbejde også ændret. I drøftelserne vedrørende tilstedeværelsestid på skolen skal vi også drøfte lærerarbejdspladser. På Nærum Skole har vi indrettet lærerarbejdspladser til alle, men med reformen bliver der brug for at kigge fleksibelt på anvendelsen af lærerværelset, gruppe- og møderum og andre steder til forberedelse.

4. Hvor forventer du, at din skole er i august 2014, når reformen træder i kraft?


Jeg regner med, at vi er mere afklarede og har taget de første skridt til at nå målene. Præcis hvor vi er, ved jeg ikke, for det afhænger af, hvor langt vi når i foråret.

Skolen kan ikke implementere alle dele af reformen fra første skoledag i august 2014, men vi skal være på vej mod målene og være klar til næste fase i processen.

Personligt synes jeg, det er utroligt spændende at arbejde med reformen og være med til en af de største forandringer i folkeskolens 200-årige historie. Derfor vil jeg også fortsætte et par år mere som skoleleder, så jeg kan være med til at sætte kursen for skolereformen og arbejde med at få den godt i gang.

Kirsten Krygers blå bog:

  • Født 1951
  • Skoleleder på Nærum Skole siden 1997; før det viceskoleleder og lærer
  • Diplomuddannelse i ledelse fra UCC (bestået 4 moduler og fulgt undervisningen i det femte modul)
  • Nærum Skole har 439 elever og 46 pædagogiske medarbejdere (inkl. ledelse)

Stafet: Skoler i udvikling mod reform

 

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
87