Quickguide til fremtidens skole i Rudersdal

Når eleverne starter i skole efter sommerferien, får de en længere skoledag end i dag. De får flere undervisningstimer, men også en  mere varieret undervisning, motion og tid til lektielæsning. Der bliver øget fokus på digitalisering og eleverne får udleveret iPads. Skolen vil i højere grad inddrage eksterne samarbejdspartnere, og også på fritidsfronten er der ændringer i sigte. 

Herunder er en quickguide til fremtidens skole.

Timeantal
+
Med lovændringen kommer elevernes gennemsnitlige skoleuge til at være på 30 timer i børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse.
Indtil næste folketingsvalg er to til tre af disse timer afsat til valgfri lektielæsning på skolen. Timerne vil blive placeret i ydertimerne, så det er muligt at vælge dem fra. Hvis man vælger dem fra, er man som forælder selv ansvarlig for barnets lektielæsning. Efter næste valg indgår timerne som en obligatorisk del af skoledagen.

Timeantal

 

Vejledende timetal
+
Med indførelsen af skolereformen får alle fag vejledende timetal frem for minimumstimetal. Det betyder, at skolerne har mulighed for at variere timetallet afhængigt af elevernes konkrete behov. Det giver samtidig mulighed for i højere grad at tilrettelægge tværfaglige undervisningsforløb og dermed understøtte en større sammenhæng og læring på tværs af fag.

Fagene dansk, matematik og historie vil dog stadig vil have et minimumstimetal.

De væsentligste ændringer i timefordelingen er:

  • en markant udvidelse af timetallet i dansk og matematik, hvor begge fag får tilført en ekstra lektion om ugen fra 4.-9. klasse
  • engelsk indføres fra 1. klasse
  • 2. fremmedsprog indføres fra 5. klasse (tysk skal tilbydes og fransk kan tilbydes)
  • 3. fremmedsprog kan vælges i stedet for valgfag fra 7. klasse
  • sløjd og håndarbejde samles i et nyt fag, der hedder ”håndværk og design”.
Understøttende undervisning
+
Som noget nyt kommer skoledagen også til at bestå af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er som udgangspunkt al den tid, der er tilbage af skoledagen, når eleverne har haft deres almindelige timer med fagopdelt undervisning. Den understøttende undervisning udgør cirka 9 til 12 timer om ugen, hvis skolerne giver eleverne det pligtige undervisningstimetal. Dele af den understøttende undervisning er allerede fastlagt i folkeskoleloven og skal gå til: faglig fordybelse, lektiehjælp og fysisk aktivitet. Inden for denne tid skal skolerne naturligvis også skabe mulighed for nogle rekreative pauser og spisepauser for eleverne.

Derudover skal der være tid til at eleverne kan følge deres passion. Formålet med den understøttende undervisning er nemlig også, at eleverne får mulighed for at arbejde med deres særlige interesser og passioner, og at de bliver introduceret til ting, de ikke ellers ville møde i skolen. Skolerne kan for eksempel oprette grupper for elever med særlige interesser inden for programmering, animation, lyssætning, teater, naturfag eller noget helt andet. Grundtanken er, at skolerne afsætter tid til den slags aktiviteter, som det kan være svært at passe ind i den normale undervisning, og at eleverne får lov at arbejde med ting, de brænder for på tværs af klasser.

Lektiehjælp og faglig fordybelse
+
Skolerne skal tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse til alle klasser. Fra børnehaveklassen til 3. klasse og 7. til 9. klasse er det 80 timer årligt. Fra 4. til 6. klasse 120 timer årligt. Det skyldes, at eleverne møder skolen og dens fag med forskellige forudsætninger og derfor har forskellige behov for at træne specifikke områder. Lærerne har ansvaret for at koordinere og prioritere den enkelte elevs faglige fordybelse og lektiehjælp. I Rudersdal Kommune kalder vi tiden for ”forberedelse og træning”.

Med forslaget vil eleverne som udgangspunkt have lavet deres lektier (forberedelse og træning), når de forlader skolen om eftermiddagen. Som beskrevet vil disse timer i en overgangsperiode (indtil næste folketingsvalg) være placeret som ydertimer, og de vil være frivillige for eleverne. Hvis I som forældre fravælger de to til tre ekstra timer om ugen, påtager I jer naturligvis ansvaret for, at børnene får lavet den fornødne forberedelse og træning uden for skolen.

45 minutters bevægelse
+
For at fremme børn og unges sundhed er det besluttet, at alle elever, uanset klassetrin, i gennemsnit skal have 45 minutters daglig motion og bevægelse. Det skal blandt andet hjælpe med at motivere og understøtte elevernes læring i de øvrige fag.
De daglige 45 minutter kan både indgå i den almindelige undervisning, i idrætstimerne og som en del af den understøttende undervisning. I lovgivningen er det beskrevet, at de daglige 45 minutters motion og bevægelse kan ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som for eksempel morgenløb eller boldspil. Det kan også ske ved større aktiviteter i samarbejde med for eksempel idræts- og kulturforeninger eller ved at inddrage bevægelse i de øvrige fag.
I Rudersdal Kommune er det allerede politisk besluttet, at eleverne skal have en halv times fysisk aktivitet om dagen. På den måde er skolerne allerede i gang med den del af reformen, der handler om at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen.
Efter sommerferien kommer skolerne til at tænke fysisk aktivitet endnu bredere. Reformen lægger op til, at motion sagtens kan foregå uden for idrætssalen – både som en del af de øvrige fag og som en del af den understøttende undervisning.
Skolernes selvbestemmelse
+
Et af de centrale punkter i reformen er, at alle elever skal lære mere. For at opnå dette må læringen tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Derfor vil det også være på den enkelte skole, man beslutter, hvordan store dele af lovgivningen føres ud i praksis.
Inddragelse af andre faggrupper
+
Med ændringen af folkeskoleloven er der åbnet op for, at nye faggrupper og specialkompetencer kan komme i spil i skolen og hjælpe med at understøtte alle børns læring.
Den understøttende undervisning behøver ikke nødvendigvis være styret af lærerne, men kan også varetages af en pædagog eller en anden medarbejder på skolen med de rigtige kompetencer. Skolernes motionsdag kunne for eksempel afvikles i samarbejde med den lokale idrætsforening. En klasse, der er i gang med at lave et teaterstykke, kunne få en pædagog eller en forælder til at hjælpe med prøverne og kulisserne i stedet for deres lærer. En gruppe af elever med en særlig interesse for programmering kunne få tid til at dyrke denne interesse sammen med IT-studerende.  Listen af idéer er i princippet endeløs. Udgangspunktet er, at aktiviteterne er drevet af elevernes interesser og behov.

Det vil kunne være med til at skabe en helt ny rugekasse for særligt talent, som ikke tidligere har været en del af folkeskolens muligheder. Den indsigt og viden, som eleverne får via deres interessebårne aktiviteter, skal efterfølgende kunne bruges i skolens øvrige aktiviteter.

Den åbne skole
+
Den åbne skole er endnu en reformindsats, skolerne skal arbejde med efter sommerferien.
Grundtanken med den åbne skole er, at folkeskolen skal åbne sig mere op over for det omkringliggende samfund, fx gennem samarbejde med det lokale forenings-, kultur- og idrætsliv samt erhvervslivet og ungdomsuddannelserne.
Der er ikke specifikke lovkrav til, hvordan folkeskolen skal samarbejde med foreningslivet i fremtiden. Det vil være op til de enkelte skoler og skolebestyrelser at fastlægge principperne for samarbejdet.
Samarbejde med foreninger, kultur-, idræts- og erhvervsliv
+

Med indsatsen om den åbne skole får folkeskolerne blandt andet mulighed for at:

  • samarbejde med foreningslivet om motion og bevægelse
  • samarbejde om oprettelse af eliteklasser i idræt og forsøg med talentklasser i musik
  • samarbejde med musik- og billedskoler
  • samarbejde om valgfag
  • eleverne kan fritages fra valgfag ved at deltage i eliteidræt eller musikundervisning
  • andre personer end lærere kan varetage nogle af undervisningsopgaverne, hvis de har de rigtige kvalifikationer

Det afgørende er, at de aktiviteter og aftaler, der laves, tager udgangspunkt i elevernes læringsbehov og konkrete kompetencer.

I dag foregår der allerede et samarbejde mellem skolerne og foreningslivet i Rudersdal Kommune, hovedsagligt for 4. og 5. klasserne. I de seneste år er der lavet cirka 100 samarbejdsaftaler mellem skolerne og de lokale foreninger.

Folkeskolereformens fokus på den åbne skole vil altså ikke være et nyt og uopdyrket område i Rudersdal Kommune. Det kan dog give anledning til at se på nye muligheder for samarbejdsfora og yderligere udbygning af dem, der allerede eksisterer.

SFK og Fritidsforstærkningen
+

Skolefritidsklubben (SFK) i Rudersdal har også et etableret samarbejde med foreningslivet om at introducere eleverne til det lokale kultur- og fritidsliv.

Derudover har Rudersdal Kommune ‘Projekt Fritidsforstærkningen’, som er en del af kommunens overordnede inklusionsindsats. Formålet med Fritidsforstærkningen er at give alle børn mulighed for at deltage i et fritidsliv med deres kammerater – også de børn, det kan være vanskeligt for foreningslivet at nå ud til.

Musikskolen, bibliotekerne, Ung i Rudersdal, museerne, gymnasierne og mange flere har også allerede et bredt samarbejde med skolerne.

Forældrenes bidrag
+

Indsatsen med den åbne skole vil udvikle sig over de kommende år, og skolerne har allerede rigtig mange aktiviteter, der spiller sammen med den åbne skole.

Som forældre kan I også være aktive medspillere i denne udvikling, idet I ofte selv har kontakter eller en særlig faglig indsigt, som kan være relevant at trække på. Organiseringen af forældresamarbejdet foregår forskelligt fra skole til skole. Ønsker I at byde ind med noget, så tøv endelig ikke med at henvende jer til de relevante personer på jeres barns skole.

Digitalisering
+

En af vejene til bedre undervisning er gennem de digitale muligheder i folkeskolen. Det mener både parterne bag den ny folkeskolelov og lokalpolitikkerne i Rudersdal Kommune.

Digitaliseringen af folkeskolen er som sådan ikke noget nyt. Der har i flere år været en indsats både på nationalt plan og i Rudersdal Kommune. Strategien for Rudersdal er beskrevet i pjecen “Den gode digitale skole”. Alle skoler har på baggrund af denne beskrevet deres egen strategi for, hvordan de vil bruge digitalisering på deres skole. Læs din egen skoles strategi

For at kunne lave en strategi har Rudersdal Kommune indhentet viden fra de steder i verden, hvor man har den største erfaring og de bedste resultater med digitalisering og læring. Det er meningen, at skolerne i Rudersdal Kommune skal fastholde og videreudbygge kontakten med førende skoler og eksperter inden for dette område.

Digitalisering og elevernes læring
+

digitalisering skaber nye rammer for læringMed digitaliseringen får eleverne direkte adgang til en verden af viden, som de selvfølgelig skal lære at forholde sig til og bruge. At mestre de digitale værktøjer er dog ikke målet i sig selv. Eleverne skal lære at lære ved hjælp af IT, og både lærere og elever skal kunne se, hvornår IT er nyttigt i forhold til at løse konkrete opgaver og nå faglige mål.

Kort sagt vil digitaliseringen ændre hele skolens praksis og kunne understøtte eleverne på mange forskellige måder.

Digitalisering i folkeskolen vil bl.a. understøtte:

  • elevernes kompetencer
  • elevernes generelle motivation
  • mulighederne for differentieret undervisning; bl.a. gennem forskellige fremstillingsformer
  • muligheden for internationalt samarbejde og løsning af opgaver på tværs af skoler og landegrænser
  • muligheden for at følge det enkelte barns udvikling
  • den løbende feedback og muligheden for at arbejde konkret med at målfastsætte den enkelte elevs læring
  • læsesvage eller andre grupper af elever, hvor digitalisering kan være et afgørende hjælperedskab i forhold til deres læring.
iPads i undervisningen
+

I foråret 2014 fik alle lærere i Rudersdal Kommune udleveret deres egen iPad og blev introduceret til nogle af de mange digitale muligheder i undervisningen af eksperter på området.

Efter sommerferien vil eleverne også få udleveret iPads efter nedenstående fordeling:

ipads

Hvis en elev i 9. klasse ikke har mulighed for at medbringe egen iPad, bærbar eller lignende til undervisningen, vil skolen stille en digital enhed til rådighed i skoletiden.

Når eleverne forlader folkeskolen og starter på en ungdomsuddannelse, forventes de selv at medbringe en digital enhed.

Efter sommerferien vil alle undervisningsområder på skolerne også have Apple-TV, så eleverne kan vise deres produktioner mv. fra deres egen digitale enhed. Der vil desuden løbende blive købt andre digitale hjælpemidler på skolerne, som kan understøtte elevernes læring.

Inklusion - hvad er det?
+

Inklusion i folkeskolen handler om at få så mange børn som muligt integreret i den almindelige undervisning og i folkeskolens fællesskab generelt. På nationalt plan er mere end seks procent af alle børn og unge i skolealderen udskilt i specialtilbud. Regeringens mål, er at få det tal ned på under 4 procent.
I Rudersdal Kommune lever skolerne allerede op til den målsætning, idet kun 3,5 procent af eleverne i Rudersdal er ekskluderede i specialtilbud.

I disse år arbejder vi på at udvikle skolernes evne til at tage sig af børn med særlige behov, og vi arbejder for at forbedre kommunikationen, så forældre og øvrige børn også bliver bedre til at støtte op om børn med særlige behov.

Inklusion - medarbejdernes kompetencer
+

Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune vedtog i 2011 en fireårig inklusionsstrategi.

I forlængelse af inklusionsstrategien har Kommunalbestyrelsen afsat 10 millioner kroner
til at udvikle kompetencer hos skolernes medarbejdere, så de kan understøtte:

  • børn med relationelle problemer
  • børn med kontaktproblemer
  • børns interne relationer
  • børn med særlige udfordringer – læsevejlederne er f.eks. blevet uddannet til også at hjælpe lærere, der arbejder med ordblinde børn.

Skolernes arbejde vil fortsat blive udbygget i de kommende år. De børn, der har så særlige behov, at de ikke har godt af at være en integreret del afderes lokale folkeskole, vil fortsat blive tilbudt et specialtilbud.

Når flere børn skal inkluderes i folkeskolen, kræver det også flere voksenressourcer. Derfor har vi i Rudersdal Kommune lavet en økonomisk model, der sikrer, at når der kommer færre børn på specialskolerne, så går nogle af pengene herfra til de øvrige skoler. De øvrige skoler kan så ansætte de nødvendige støttepædagoger og særlige medarbejdere.

Inklusion - nye muligheder inden for reformen
+

Den ændrede folkeskolelov, som træder i kraft til august, har også som mål at understøtte inklusionen. Med reformen er der skabt helt nye muligheder for at tilgodese elevers forskellige behov.

Flere undervisningstimer
Eleverne vil efter sommerferien få flere fagopdelte undervisningstimer, især i fagene dansk og matematik. Da nogle elever har behov for mere undervisning i disse fag, kan det øgede timeantal være det, der skal til, for at de kan følge undervisningen sammen med resten af klassen.

En afvekslende skoledag
Med en længere skoledag følger også muligheden for en mere afvekslende skoledag.
Daglig motion, lektielæsning og faglig fordybelse skal for eksempel være en del af skoledagen sideløbende med den almindelige undervisning.
Med reformen er der også lagt op til mere tværfaglig undervisning og projekter, som kan forløbe over hele skoledage. De elever, der har svært ved at modtage almindelig klasseundervisning, vil opleve en mere varieret skoleuge, og forhåbentlig vil det øge deres motivation.

Dispensation for den lange skoledag – to lærere i klassen
Da ændringerne af folkeskoleloven også gælder for specialskoler og specialklasser, vil der selvfølgelig blive taget højde for, at den længere skoledag ikke nødvendigvis er gavnlig for alle elever.
I særlige tilfælde kan klasser få dispensation til at korte skoledagen ned til gengæld for at have to lærere i de fagopdelte timer. Skoledagen skal generelt indrettes, så alle børn får en stabil og tryg skoledag.
I Rudersdal Kommune vil skolerne naturligvis inddrage alle folkeskolelovens nye muligheder, når vi fremadrettet skal arbejde for at inkludere stadigt flere elever i folkeskolen.

Evidens og forskning i læring
+

En af folkeskolens store udfordringer er, at den skal forberede eleverne på fremtidens samfund, som vi kun har et ganske svagt billede af, hvordan ser ud. Forældre møder ofte skolen med et billede af den skole, de selv gik i. En skole, hvor klassekvotienter og lektiemængder ofte
bliver set som det, der skaber læring. Der er dog andre faktorer, som har væsentlig større betydning end disse, og som handler om den måde, børnene lærer på, fx elevinvolverede læringsformer, lærerens klasseledelse mv.

Når der fremadrettet skal arbejdes med reformen på skolerne, bliver der arbejdet ud fra en forsknings- og evidensmæssig viden om, hvad der skaber udvikling og læring hos børn, så der er forskningsmæssig belæg for de beslutninger vi træffer.

Individuel træning
+

Det overordnede mål med folkeskolereformen er, at alle børn skal lære mere. Skal vi opnå dette, er læringen nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det vil ikke altid være effektfuldt at stille den samme opgave til alle elever. Nogle elever vil finde opgaven for let, mens andre vil finde den for vanskelig, miste lysten og give op.

Derfor vil eleverne bl.a. opleve, at mange af deres fælles lektier bliver erstattet med det, vi kalder ‘individuel træning’, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det betyder ikke, at eleverne ikke vil komme til at arbejde sammen om opgaver og projekter, men vores mål er, at opgaverne skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs læringsmål. Den individuelle træning bliver en integreret del af den forlængede skoledag efter sommerferien.

Læringsmål og elevprogression
+

Elever kan rigtig meget selv, når de ved, hvad de skal, og hvordan de når derhen. Forskningen peger bl.a. på, at elever skal kunne forstå deres egne læringsmål, vide hvor tæt de er på deres mål, og kende de metoder, som de skal arbejde med. Lidt populært sagt så skal eleverne have fokus på at lære at lære.

Det vil være centralt, at eleven selv, medarbejderne og forældrene har mulighed for at kunne følge det enkelte barns udvikling. Vi vil derfor i de kommende år forsøge at udvikle metoder og redskaber, der kan skabe større tydelighed for alle parter. Med Rudersdals nye digitaliseringsstrategi “Den gode digitale skole” er det muligt at understøtte denne udvikling digitalt.

Læringsmetoder
+

Skal skolerne leve op til den viden, man i dag har om børns læring, så vil de i de kommende år skulle skifte fokus fra undervisning til læring. Man vil skulle ændre synet på lærer- og elevrollen og på måden, man organiserer eleverne på m.m.

I stedet for at tage for givet at én undervisningsform er bedre end en anden, vil vi i langt højere grad arbejde med, at både lærere og elever stopper op og reflekterer over, hvad der egentlig
fungerer.

For eleverne handler det i høj grad om, at de allerede i folkeskolen bliver bevidste om at bruge metoder til at tilegne sig viden. De skal lære, hvad der virker bedst for dem selv og på den måde blive bevidste om deres egen læring.

Forskningen peger på, at elevinvolverende arbejdsformer som peer-training (modeller, hvor elever formidler egen læring til andre elever) gør eleverne bevidste om egen læring ved at fortælle andre om det. Når 9. klasses elever f.eks. skal forklare 5. klasse elever om brøkregning, så er de virkelig nødt til at have forstået det selv. Og forskningen viser også, at deres egen læring bliver væsentligt dybere ved at undervise andre børn i det.

Lærerens rolle
+

Igennem længere tid har læreren været anset som én, der giver sin faglige viden videre til eleverne – Hvor ligger Alsace? Hvad er helium? Hvad skete der under reformationen? Og så videre. Vi har hidtil lagt stor vægt på lærerens fagfaglige viden, men forskningen viser, at denne viden har en relativt lille effekt i forhold til andre ting, som:

  • lærerens pædagogiske kompetencer
  • gode lærer-elev-relationer
  • lærerens positive forventninger til eleven
  • lærerens systematiske feedback til eleverne.

Der er altså grund til, at man i højere grad tænker på lærere som elevernes guide frem for en kilde til viden. Forstået på den måde, at hvis en elev skal vide noget, så er det ikke nødvendigvis lærerens opgave at fortælle eleven det. Det er lærerens rolle at guide eleven til selv at opnå den ønskede viden, samtidig med at eleven erfarer, hvordan de metoder, der anvendes, også kan bruges i andre sammenhænge.

De kommende år vil det være et centralt fokus på skolerne, at lærerne ser på effekten af deres egen undervisning og løbende udvikler deres praksis.

 

 

, , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
90