Mail og AppleID

Alle elever skal oprette et nyt AppleID, selv om de allerede har et til en anden Apple enhed. Kommunen og skolen skal bruge dette AppleID når  der skal arbejdes med skolens applikationer. Lige nu bruges det ikke til så meget, men i løbet af året vil det blive taget i brug.

Den mailadresse der skal bruges er nyoprettet til alle kommunens elever på Microsoft systemet Office365. Læg mærke til at det IKKE er det samme system som man kan oprette gratis til privat brug.

Skolens system er oprettet i en professionel udgave af Office365, der tillader at lærere og elever gemmer personlige oplysninger på en sikker måde.

Mailadressen ligger på adressen http://outlook.office365.com, og man logger på med Uni-login oplysningerne.

AppleID bygger på uni-login, men desværre er det ikke muligt at få systemet til at integrere med Uni-login, og derfor er det mailadressen, der er den samme som i Uni-login, men adgangskoden vil ofte være en anden, da Apple har andre krav til adgangskoder end Uni-login. Det betyder også at eleven (og læreren!) skal huske deres personlige oplysninger – BÅDE i AppleID OG i Uni-login.

24 Svar til Mail og AppleID

  1. Henrik Lyngholm august 13, 2014 at 4:35 pm #

    Jeg kan ikke oprette et Apple id uden at tilknytte et kreditkort. Er jeg den eneste som har det problem?

    Mvh
    Henrik Lyngholm

    • Sjurdur Ravnsfjall august 15, 2014 at 11:40 am #

      Det er det samme her med 800 forventningsfulde børn

    • Søren Knudsen august 15, 2014 at 6:13 pm #

      Hej Henrik

      Nej, det er du ikke. Det kan skyldes at der er flere veje til oprettelsen af et AppleID. Prøv at se svaret nedenfor til Sjurdur.
      Mvh. Søren Knudsen

  2. Jesper august 14, 2014 at 7:27 pm #

    Hvordan får jeg det uni-login til min datter???

    • Søren Knudsen august 15, 2014 at 12:56 am #

      Hvis din datter er elev på en skole i Rudersdal, har hun automatisk fået et Uni-login, som bliver oplyst af skolen.
      Mvh. Søren Knudsen

  3. Steffen august 14, 2014 at 7:59 pm #

    Hej Søren
    Kan Apple id’et oprettes uden at oplyse Kreditkort info?

  4. Søren Knudsen august 15, 2014 at 12:58 am #

    Ja 🙂
    Og vi opfordrer kraftigt til ikke at tilføje betalingskort til denne “skole-AppleID”.
    Mvh. Søren Knudsen

  5. Sjurdur Ravnsfjall august 15, 2014 at 11:39 am #

    Ingen elever, som jeg har talt med der kan komme videre i app-store, hvis de ikke tilknytter et betalingskort og er derfor sprunget på et gammelt id e.l. Beskeden er: “Beløbet debiteres ikke, før du foretager et køb” og med rødt: Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte support…”
    Se, det er et problem i dag.

    • Søren Knudsen august 15, 2014 at 3:07 pm #

      Der er flere veje ind i oprettelsen af et AppleID.
      1) Hvis man slavisk følger anvisningerne når iPad tændes første gang, bliver man ikke mødt af kravet om at oprette forbindelse til et betalingskort. Det er desværre ikke hele historien, for laver man så et “køb” af en gratis app i Appstore, bliver man bedt om at udfylde oplysninger om leveringsadresse mm. På samme side er der 4 valgmuligheder, 3 betalingskort, og “Intet”. Det korrekte valg er “Intet”. Forgår disse skridt på skolen fra skolens trådløse net har det vist sig, at der træder en endnu uidentificeret begrænsning i kraft, der har den virkning, at man gentagne gange bliver mødt af den beskrevne tekst om “behov for support”. Vores udvej er at oprette forbindelse på et andet netværk, ex. hjemme, og færdiggøre processen. Bemærk at hvis anvisningerne om oprettelsen af AppleID er blevet fulgt, skal eleven/forældrene bekræfte oprettelsen ved at finde en mail fra Apple på http://outlook.office365.com – – Her er det Uni-login med tilhørende password, der skal benyttes. I mailen er der et “bekræft”, der henviser til en hjemmeside hvor man skal angive sit AppleID med tilhørende password.

      2) Hvis man går ind via en eksisterende AppleID, og vælger “Opret en ny” kommer man til sider med valg af betalingsmiddel, og her er der IKKE adgang til at vælge “Intet”. I disse tilfælde er en vej at komme videre, at fuldføre registreringen af betalingskortet, og derefter med det samme at gå ind på det pågældende AppleID, og redigere kortoplysningerne væk igen.

      Da maskinerne er under 90 dage gamle, har Apple en gratis telefonisk support på 70 10 20 07, som fra kl. 8 – 20 kan hjælpe med svar på spørgmål. Bemærk at man skal have nedskrevet maskinens serienummer, som findes med næsten usynlig skrift på bagsiden, men som også kan aflæses under “Indstillinger” -> “Generelt”. Vi arbejder selvfølgelig på at fjerne disse besværligheder, der tilsyneladende har med forbindelsen mellem Apple og vores net at gøre.
      Mvh. Søren Knudsen

  6. kenneth august 15, 2014 at 2:19 pm #

    hej jeg kan ikke komme ind på den mail konto hvor man skal bekræfte appel id har skrevet hendes mail soph3074@rdskoler.dk og uni login men uden held. mvh kenneth

    • Søren Knudsen august 15, 2014 at 3:11 pm #

      Det skal virke på:
      http://outlook.office365.com
      Log på med dit unilogin navn og tilhørende password. Altså IKKE det password, der blev oprettet til AppleID
      Mvh. Søren Knudsen

  7. Maria Santana august 17, 2014 at 4:15 pm #

    Hej Søren.
    Hvad gør man hvis der ingen mails er når man har logget på outlook mailen ?
    Bh Maria

    • Søren Knudsen august 17, 2014 at 7:35 pm #

      Hej Maria

      Den er svær at svare på uden at kunne se hvad der er gjort 🙂
      Jeg går ud fra at I har fundet siden outlook.office365.com og at det er lykkedes at logge på med de relevante Uni-login oplysninger.
      Apple har opregnet en række muligheder på dette web-sted, som I kan prøve:
      http://support.apple.com/kb/TS5404?viewlocale=da_DK

      Mvh. Søren Knudsen

      • Maria august 17, 2014 at 9:36 pm #

        Hej Søren

        Tak for det, men der er bare tomt tomt :/

  8. Maria august 17, 2014 at 7:27 pm #

    Hej Søren

    Når vi logger ind på begge mine drenges outlook, er mailboksen tom?

    Bh Maria

    • Søren Knudsen august 17, 2014 at 7:36 pm #

      Hej Maria

      Prøv at se mit bud på en løsning i dit forrige indlæg 🙂

      Mvh. Søren Knudsen

  9. Camilla august 17, 2014 at 8:56 pm #

    Selvom vi har fulgt de vejledninger der er lagt på forældreintra, er det desværre ikke lykkes os endnu, at få oprettet et appelid til vores søn.

    Kan se af at den mailadresse vi skal benytte, findes på outlook.office, men hvilken email adresse skal vi bruge til min søn, for at komme ind på outlook,office ?

    Har virkelig brug for at få en fyldstgørende vejledning, da de allerede til på tirsdag skal have downloadet to programmer på ipad’en.

    Vi har flere ipad herhjemme, så produktet er ikke helt fremmede for os.

    Mvh
    Camilla

  10. Modercai juli 13, 2015 at 8:05 pm #

    Jeg har glemt min kode til min iPad. Jeg ville prøve at slå den til min computer, men det ville slette alle mine data. Hvordan gemmer jeg min data selvom jeg ikke er på min iPad ? Man kunne sikkerhedskopier men det tror jeg ikke jeg gjorde. Hvordan beholder jeg min data alle mine opgaver ligger der inde

  11. Benson juli 13, 2015 at 8:10 pm #

    Hvordan sikkerhedskopier man sin gamle iPad data i anden enhed ? Eller kan man det overhovet ? :/

    • Christina Guldbrandt september 3, 2015 at 8:48 am #

      Håber du har fundet en løsning på problemet.

      Vh

      Skolespring

    • Christina Guldbrandt september 3, 2015 at 8:50 am #

      Håber du har fundet svar på dit spørgsmål.

      Vh

      Skolespring

  12. Majken juni 14, 2016 at 11:42 am #

    Det ville være smart at få tilknyttet emailen fra linket højere oppe (altså outlook 365) til email-ikonet på ipad’en.

    Har I lavet en vejledning til det? noget med valg af domæne og server……

    mvh Majken

    • Christina Guldbrandt juni 14, 2016 at 2:11 pm #

      Hej Majken

      Tak for dit spørgsmål. Jeg vil bede dig kontakte den skole, som dit barn går på for at få mere information om, hvordan e-mail-ikonet kommer ud på iPad’en. På alle skoler er der medarbejdere, der kan hjælpe med tekniske spørgsmål om iPads. Vær opmærksom på, at skolerne går på ferie den 24. juni og frem til uge 32. Venlig hilsen Skolespring

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
128