Lærere: Vi bliver bedre med fælles forberedelse

“Jeg er hele tiden omgivet af nogen, der faktisk kan noget andet, og jeg får nye vinkler på tingene. Det skaber mere refleksion i egen praksis.” Sådan siger lærer Jeanette Braagaard om lærersamarbejdet på Trørødskolens sjette årgang, der gennem hele skoleåret har haft særligt gode vilkår.

Skolens ledelse valgte nemlig i samråd med medarbejderne at lægge fagene matematik, kulturfag og dansk parallelt i skoleåret 2014/2015, så alle skolens fem sjetteklasser har de tre fag på samme tid hver uge. Det gav plads på skemaet til fælles forberedelse for årgangens lærere samt en undervisningsfri dag hver uge, hvor man kan sidde på skolen og forberede sig.

Jeanette Braagaard og Nikolaj André Hansen underviser begge i dansk, kulturfag og idræt på Trørødskolen. De har gennem hele skoleåret forberedt undervisningen sammen med deres fagteams og haft en ugentlig undervisningsfri dag til individuel forberedelse.

Jeanette Braagaard og Nikolaj André Hansen underviser begge i dansk, kulturfag og idræt på Trørødskolen. De har gennem hele skoleåret forberedt undervisningen sammen med deres fagteams og haft en ugentlig undervisningsfri dag til individuel forberedelse.

Skolespring har mødt to lærere, der arbejder tæt sammen med hinanden og deres fagteams i dagligdagen. Jeanette Braagaard og Nikolaj André Hansen, der begge underviser i dansk, kulturfag og idræt, fortæller her om deres erfaringer med skemalagt forberedelse og teamsamarbejde på Trørødskolens sjette årgang. Begge ser klare fordele ved at forberede sig sammen i teamet og trække på hinandens kompetencer:

Det, at vi skal være her, fremkalder nogle drøftelser – der sker bare noget, når man er sammen. Det ville da være mærkeligt, at alle os dansklærere, der har danskundervisning samtidig, gik hjem og planlagde noget forskelligt hver især, og i øvrigt også kunne sige nej tak til at samarbejde, siger Jeanette.

Nikolaj er enig: ”Jeg står jo stadig alene med en gruppe børn i læringsrummet, men jeg har fire dygtige kolleger bag mig, som er med til at sikre, at det, jeg gør, er noget, der rykker. Når jeg forbereder mig sammen med mine kolleger, får jeg en masse nye ideer og jeg kan gøre det lidt bedre. Vi har erfaret, at vi faktisk er bedre, når vi kan sidde sammen og forberede os.”

Forberedelse forpligter
Det styrkede lærersamarbejde betyder, at man hjælper hinanden og fordeler opgaverne naturligt imellem sig alt efter faglige interesser og kompetencer. Læringen er, at man ikke behøver være god til det hele. Der er altid nogle andre, der brænder for det, man ikke selv synes er så spændende.

Men den nye struktur har også kastet nye forpligtelser af sig:

”Udfordringen er, hvor mange fagteams man kan have, og hvor mange fagforpligtelser man kan have, og det har vi diskuteret. Et er, at man bliver lettet på nogle punkter, men det kræver også noget at arbejde tæt sammen. Der er mange møder og mennesker, man skal forholde sig til, men konklusionen er, at det er en win-win”, fortæller Jeanette.

Kortere, men bedre forberedelsestid
Selvom reformen har skruet op for undervisningstiden og ned for forberedelsestiden, føler Nikolaj godt, at han kan nå sit arbejde:

”Generelt har det hen over året været en stor hjælp, at vi har gjort det her sammen og kan bruge hinandens ting. Det er rart, at jeg ikke skal sidde mange aftener om ugen og forberede mig. Torsdag har jeg en hel dag, hvor jeg kan forberede mig. Da kan jeg nå meget og få forberedt mig grundigt – det giver ro i maven. Den mere faste arbejdstid er i vores team en nødvendighed for, at vi kan nå at samarbejde”.

Ulempen ved at have al sin individuelle forberedelsestid samlet på én dag er ifølge Nikolaj, at man skal forberede sig til en hel uge ad gangen, og det kræver langtidsplanlægning. Til gengæld har de fleste andre i teamet også deres individuelle forberedelsestid den dag og kan derfor sidde sammen og sparre med hinanden, hvis der er behov for det.

Fælles forberedelse i fagteamet. Lærerne hjælper hinanden og fordeler opgaverne imellem sig alt efter faglige interesser og kompetencer. Så behøver man ikke være god til det hele.

Fælles forberedelse i fagteamet. Lærerne hjælper hinanden og fordeler opgaverne imellem sig alt efter faglige interesser og kompetencer. Så behøver man ikke være god til det hele.


Fortsat fælles forberedelse og udvikling af modellen

”Den fælles forberedelse og samarbejdet på sjette årgang har skabt en fællesskabsfølelse og en fællesforpligtelse på elevernes læring – sammen kan man mere”, fortæller Trørødskolens leder Suzanne Henningsen.

Ifølge skolelederen vil teamet på den nuværende sjette årgang, som det ser ud nu, fortsætte arbejdet på den kommende sjette årgang. Man vil bygge videre på erfaringerne for at blive endnu skarpere på de elementer, der har været fokus på i år: Organisering af skoledagen og den fælles forberedelse.

Erfaringerne på sjette årgang vil desuden blive inddraget i planlægningen af skoleåret for alle årgange, så der kan skabes bedre muligheder for forberedelse – såvel individuelt som fælles.

Fakta
•    Organisering: Hvert fagteam på Trørødskolens 6. årgang har to timers skemalagt fælles forberedelse om ugen, så årgangens fem dansklærere sidder sammen to timer om ugen og forbereder danskundervisningen, matematiklærerne har to timers fælles forberedelse af matematiktimerne sammen osv. Derudover har hver lærer en fast undervisningsfri dag om ugen til at forberede sig i.

•    Videndeling: Årgangens forskellige fagteams har gennem året arbejdet med de samme emner i alle fem 6. klasser. Forløb og materialer deler man med hinanden i meebook, der både fungerer som elevernes og lærernes fællesmappe.

•    Struktur: Den parallellagte undervisning, fælles forberedelse og undervisningsfri dag har kunnet lade sig gøre, fordi 6. årgang på Trørødskolen er sin egen lille enklave, og man ikke er afhængig af at koordinere med 4. og 5. årgang.

.

, , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
91