Lærere konkurrerer med solcellebiler

Onsdag eftermiddag må bilerne på parkeringspladssen ved Birkerød Skole vige til fordel for et noget usædvanligt racerløb. Hjemmelavede solcellebiler af plastikhjul, pap, træpinde, elastikker, solceller og en lille motor, konkurrerer om at komme først over målstregen.

Det er naturfagslærere fra fire af kommunens skoler, der har designet bilerne i forbindelse med Energitjenestens kursus ”lav selv solceller.” Formålet med kurset er at give lærerne en ide til, hvordan de med få midler kan guide eleverne til selv at lave soldrevne køretøjer. Læs lærernes anmeldelse af kurset.

  • Der er hård konkurrence om, hvilken solcellebil der kører hurtigst
  • Det er vigtigt at være præcis når solcellerne skal klippes til og sættes sammen
  • Bilerne består af plastikhjul, pap, træpinde, elastikker, solceller og en lille motor. Designet står lærerne selv for.
  • Designdetaljer om solcellernes montering overvejes nøje – på skrå eller fladt? Og hvad med akslernes montering?

Peter Olesen fra Dronninggårdskolen har allerede planlagt, hvordan han skal arbejde med solceller og biler sammen med eleverne.

”Jeg tænker, at arbejdet med solceller ikke skal ses isoleret, men som en del af et forløb om energiformer generelt. Vores tema er fremtidens energiforsyning med en kobling til klima og bæredygtighed.”

Det er Den bæredygtige skole, som har arrangeret solcellekurset med Energitjenesten. Kurset er bare et af mange pakke-tilbud, som formidler energibevidsthed og bæredygtig adfærd til lærere og elever. Du finder alle de bæredygtige tilbud her.

Selvom konkurrencen var hård, sluttede dagen i god ro og orden. Alle lærerne fik nogle konkrete øvelser og forløb med sig hjem, som nu skal afprøves med eleverne. Den praktiske og konkrete tilgang er fælles for alle de kurser og forløb som Energitjenesten udbyder.

, , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
90