DM i digitale skills er skudt i gang – også kaldet CRAFT

 

Droneflyvning, Fable-robotter, 3D print og 3D briller er blot nogle af de ting, 7. klasses elever prøver kræfter med, når de skal dyste om titlen, som vinder af DM i digitale skills.

Kig op eller duk dig, hvis du skal undgå at blive ramt af en flyvende drone på afveje. Aulaen foran Birkerød bibliotek var dagen igennem tæt pakket af flyvende droner og læringsparate 7. klasses elever, som tog hul på en række digitale forløb i og uden for klasselokalet.

Elever fra Vedbæk, Birkerød, Vangebo og Toftevang skolerne deltog i en opstartsdag, hvor de i fællesskab skulle afprøve teknologi og løse en række cases samt komme med deres bud på, hvordan it og innovation bliver en del af fremtidens teknologi. Eleverne lærer fx at programmere og styre dronerne, ligesom de også skulle forholde sig til it-sikkerhed og digital fodspor, når de bevæger sig rundt på internettet.

Kollaboration, it-anvendelse og innovation

Projekterne er en del af en landsdækkende elevkonkurrence CRAFT, som handler om at sætte it-læring på dagsordenen samtidig med, at det understøtter synlig læring i undervisningen. Projekterne tager afsæt i 21. century skills, hvor eleverne udvikler færdigheder og kompetencer, som bliver centrale i det 21. århundrede.

Elevernes arbejde bliver målt på tre parametre: kollaboration, it-anvendelse og innovation, når de skal udmærke sig for at komme med i finalen.

’Det er vigtigt, at eleverne løser problemer fra den virkelige verden og lærer at samarbejde om innovativ problemløsning med brug af it. Derfor er vi også glade for, at flere private virksomheder har stillet deres ekspertise og it-udstyr til rådighed, så der kan ske en kobling mellem lærere, elever og erhvervslivet, siger digitaliseringskonsulent for Skole og Familie, Christina Skovgaard Petersen.

De deltagende elevteams bliver først præsenteret i lokale forløb i kommunerne. Efterfølgende får ét hold mulighed for at præsentere deres projekter på Danmarks Læringsfestival, hvor Danmarksmesteren i digitale skills bliver kåret.

Fakta
DM i digitale skills er i Rudersdal Kommune et åbenskole projekt, for elever på 7. årgang. som sker i samarbejde med STIL, landets øvrige kommuner og private virksomheder.

Yderligere to skoler i Rudersdal kommune har deltaget i arbejdet og påtænker på sigt at deltage med eleverne.

 

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
88