DIGITAL LÆRING: Fremtiden byder på kodning, øget kvalitet og kritisk sans

Digital læring er gået fra hvedebrødsdage til hverdag med nye muligheder og udfordringer. To lærere gør status over de første år og kigger frem mod det 21. århundredes færdigheder.

En digital kogebog om at spise mindre kød. En video med opvarmningsøvelser til idræt eller fotos af symboler på gravsten til dansktimen. Disse eksempler på digital læring strømmer ud af lærerne Morten Fellbo og Claus Bjerregaard på Birkerød Skole, hvor de er digitale ressourcepersoner. De er bl.a. meget optaget af kodning, robotter og læringsplatformen Office 365, som de har oplevet på verdens førende uddannelses og teknologimesse, BETT i London.

Skolerne i Rudersdal Kommune bliver løbende inspireret til at tage de næste digitale skridt, og Morten Fellbo er involveret i næste fase af den digitale strategi 2.0, mens Claus Bjerregaard var med til at skrive den første strategi ’Den gode digitale skole’. Men hvor langt er eleverne og skolerne kommet siden begyndelsen, og hvad vil fylde i fremtiden?

  1. Hvad er den største forandring for elevernes digitale læring før og efter iPads?

Morten: Eleverne producerer mange flere forskellige formater, når de laver afleveringer. Før var det næsten altid power points, mens de nu laver korte film, billedserier og meget mere. Eleverne arbejder meget mere multimodalt end før. I idræt bruger vi iPad-en som et spejl. Fx optager jeg elever, når de skal lære at spydkast, og bagefter kan jeg splitte optagelsen op i mindre dele, så eleven kan få feedback på, hvordan hun skal holde på spyddet for at kaste endnu længere. Eleverne bruger også iPad til at lave opvarmningsprogrammer til hinanden, som de så deler og diskuterer.

Claus: Eleverne er den første digitale generation, hvor teknikken virker for alle. Det betyder, at eleverne meget nemmere kan indfange virkeligheden. Bl.a. har jeg haft en 5. klasse med på en kirkegård, hvor de tog fotos af symboler på gravsten. Det havde været næsten umuligt før, hvor eleverne ikke havde det samme udstyr til rådighed og det var langt vanskeligere at bearbejde og dele det med hinanden.

  1. Hvilke udfordringer giver digitaliseringen, og hvordan løser I dem?

Morten: Der er mange forstyrrelser i løbet af undervisningen med lyde fra beskeder, videoer og spil, og eleverne lever med en overflod af informationer, hvor de finder og kopierer viden på nettet. Vi taler meget om, at digital dannelse også er klasserumsledelse, så vi får renset ud i al den unødvendige støj og lærer eleverne at dele og give feedback ud fra kriterier og etik. De skal vide, hvordan de respekterer andres grænser, når de deler med hinanden og samarbejder. Der er en meget stor sårbarhed forbundet med at dele ting, når vi lever i et X-faktorsamfund, hvor du bliver vurderet og bedømt hele tiden. Vi kan lære eleverne at være konstruktive, når de deler og giver feedback til hinanden.

Claus: Vi er allesammen blevet langt mere utålmodige og forventer at netværk, iPads og programmer fungerer lynhurtigt hele tiden.  Vores fokus er den pædagogiske anvendelse af digitale læremidler, men nogle gange er vi nødt til at løse tekniske problemer for at komme derhen. Skolens servicemedarbejdere skal i dag tage sig af tekniske digitale problemer, men kolleger kommer fortsat til os for hjælp og gode råd.

  1. Hvordan går det med den digital videndeling mellem lærere på fx Meebook?

Morten: Der bliver delt rigtigt mange forløb på Meebook, men desværre mangler der vejledninger til de lokale forløb, som vi deler med kolleger på skolen. Når vi har lavet og delt et forløb er der ikke tid til at lave en vejledning, og så bliver det svært for andre at overtage dem, når der ikke er baggrund, ideer og aktiviteter koblet til dem. Det er der på de professionelle læringsportaler fra fx Clio, Gyldendal og Matematikfessor, og derfor er det nemt af tilpasse et forløb til forskellige klasser og hold.

Claus: Meebook er især godt som værktøj til planlægning og samarbejde med elever om at sætte mål og evaluere dem. Men når vi i dag arbejder med fx synlig læring og solotaksonomier, kræver det, at vi udveksler erfaringer på en dybere måde, og denne form for videndeling kræver en personlig form for udveksling end den digitale.

Hvad forventer I af digital læring i fremtiden?

Morten: Vi skal ind og kvalificere den digitale læring og kigge på, hvordan vi kan få mere kreativitet ind, og hvordan vi måler elevernes kompetencer indenfor det. Indtil nu har mange arbejde ud fra de samme skabeloner, hvilket har givet god mening i begyndelsen, men for at skabe mest mulig kvalitet og tage bevidste valg, så vi spørge os selv om: Hvordan kan eleverne lære endnu mere ved hjælp af iPaden? Hvornår giver det mere kvalitet for elevernes læring ikke at bruge en iPad? Fx giver det mange elever mere ro til dybde og koncentration at læse i en bog fremfor på en skærm, der let kan distrahere dem med lyde eller spil.

Claus: Vi er meget optaget af at udvikle læring efter ‘SAMR’ modellen, så eleverne også lærer det 21st century learning skills ved hjælp af digitale læremidler, der gør det lettere at modificere og redefinere opgaver på nyskabende måder. Fx kan elever arbejde med klima i natur og teknik ved at arbejde videre med temperaturer fra Danmark og Saudi Arabien, som de har fundet på nettet. Digital læring udvikler sig hele tiden, og derfor skal vi være bevidste om, hvordan vi inddrager nye metoder.

Hvilke nye digitale kompetencer skal elever have i fremtiden?

Morten: Det helt store er kodning, for det rummer en kæmpe verden af kreativitet og en problemløsende tilgang; fx hvordan man kan forbedrer og innoverer på koder til at udvikle services og produkter. Det bliver brugt til blandt andet Apps og andre digitale løsninger. Koder kommer fx til at styre vores hjem i fremtiden med intelligente køleskabe, TV, energi og meget mere. Det skal elever kunne forholde sig til som en del af at være digitalt dannede, så de ved hvilke risici der er ved hacking mm.

Claus: Der kommer hele tiden nye platforme, som vi skal forholde os til, og det vil gå endnu stærkere i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at børn og unge både er omstillingsparate og digitalt dannede. Jeg synes det er vigtigt, at elever kan gennemskue, hvordan kodning på nettet bliver brugt til at styre salg, nyheder og kommunikation, så de kan tage stilling til, hvordan de bruger sociale medier og søgemaskiner.

 

Kodning er en kompetence, der bliver endnu mere efterspurgt i fremtiden. Fx skal mekanikere, kaptajner og chauffører kunne forstå koder for at programmere biler, skibe og andre ting til at udføre et stykke arbejde.

 

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
93