Det Grønne Flag stryger atter til tops på Høsterkøb Skole

Det er næsten blevet en fast tradition på Høsterkøb Skole, at alle eleverne samles foran flagstangen for at fejre, at Friluftsrådets Grønne Flag går til tops. I år er det femte gang, skolen modtager den flotte anerkendelse.

Flaget viser, at eleverne har arbejdet intensivt med miljøundervisning, bæredygtighed og genbrug. Det seneste år har blandt andet budt på en emneuge, hvor hele skolen blev omdannet til den bæredygtige by Høsterby. (Se indslag om temaugen på ULTRA NYT)

Flaget blev hejst af Rudersdal Kommunes Borgmester, Jens Ive (V) som også var med til at sætte det Grønne Flag op i 2011, da skolen modtog anerkendelsen for første gang.

  • Jens Ive hejser Friluftsrådets Grønne Flag på Høsterkøb Skole
  • Jens Ive fik overrakt en indrammet plakat med skolens fem-fingerregel - der giver gode råd til energi- og miljørigtige vaner
  • Det er 5. gang Høsterkøb Skole modtager det Grønne Flag, for deres intensive arbejde med miljøundervisning, bæredygtighed og genbrug.
  • Skolen har deres egen øko sang, som i dagens anledning havde fået et nyt vers om ”borgmesteren der hejser det Grønne Flag”

”Det er en fantastisk tradition at mødes her på skolen for at hejse det Grønne Flag. Jeg håber, vi kan gentage succesen i mange får frem. Jeg har i dag fået en indrammet plakat med jeres fem-fingerregel, som minder om gode miljøvaner. Den tager jeg med tilbage på rådhuset, så vi også kan blive mindet om, hvordan vi bedst passer på miljøet.”

Inden flaget strøg til tops kvitterede eleverne med deres økoOle sang, som i dagens anledning havde fået et nyt vers om ”Borgmesteren, der hejser det grønne flag”.

 

, , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
87