Nyt valgfag: Innovation bruger basket til brainstorm

Hvordan kan der komme mere bevægelse ind i undervisningen, og hvad kan skoleelever gøre for at mindske ensomheden hos ældre på et plejehjem? Elever på Skovlyskolen i Holte har forsøgt at løse udfordringer som disse i valgfaget innovation, der kommet ind i skolen med reformen.

”Du lærer at tænke på en helt ny måde, og vi arbejder med at udvikle projekter, der kan bruges af andre, siger Astrid Skov Bunde, der her ses sammen med Jakob Svensson.

”Du lærer at tænke på en helt ny måde, og vi arbejder med at udvikle projekter, der kan bruges af andre, siger Astrid Skov Bunde, der her ses sammen med Jakob Svensson.

”Det er superfedt, at lærerne inddrager os for at finde den bedste løsning, for det betyder meget for os med afveksling og bevægelse i løbet af skoledagen”, siger den 15-årige Astrid Skov Bunde og tilføjer:

”Det er udfordrende at tænke på, at ting eller projekter aldrig er færdigudviklet, for de kan altid justeres”, fortæller Astrid, der går i 9. klasse.

Hun er en af de cirka 40 elever, der har innovation som valgfag. Hun og resten af holdet skal i gang med at udvælge ideer til mere bevægelse ind i undervisningen. Ideerne skal bearbejdes og videregives til lærerne. Forinden har eleverne lavet en brainstorm samtidig med, at de spillede basketball, og den aktive øvelse har gjort en stor forskel i følge lærer Astrid Overgaard:

“Jeg har aldrig i mit liv oplevet så mange og så varierede ideer. Hvorfor tror I, at det er nemmere at få ideer, når I spiller basket?”, spørger læreren, og en elev svarer:

Bevægelse giver flere ideer
“Vi bevæger os, der er et tidspres og så er der en præmie”, lyder det hurtige svar fra en af eleverne, der sidder i grupper på gulvet med papirer og tuscher foran sig.

A3 papiret er fyldt med stikord, og 16-årige Jakob Svensson er sammen med sin makker i fuld gang med at udvælge de bedste ideer. I begyndelsen af 9. klasse havde han fransk som valgfag, men trangen til at udvikle og konkretisere ideer, har fået ham til at skifte spor:

Sang til ensomme ældre
”Jeg har været med til et projekt, hvor vi ville hjælpe ensomme ældre på et plejehjem. Vi besluttede at tage en 0. klasse med til et plejehjem, fordi vi tænkte, at de ældre ville blive glade for at se nogle børn og være sammen med dem”, fortæller han og tilføjer:

”Vi lavede selv aftale med plejehjemmet og lederen af 0. klassen. Børnene sang for de ældre, der virkede glade for besøget, og der var en dame, der begyndte at græde, da vi skulle gå. Det er godt, når projektet giver noget til alle parter”.

Innovationslærer: Jeg er nysgerrig udspørger

Mindfullness får elever til at arbejde med koncentration og fokus

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
97