Høsterkøb Skole vinder affaldsdyst på Hop&Rock

Affaldsbasket var en af flere nye bæredygtige aktiviteter på årets Hop&Rock.Æbler, mælkekartonner og tyggegummi fløj igennem luften, og jublen var stor når affaldet landede i de rigtige beholdere. Kun 6 børn klarede at ramme beholderen til plastikaffald, hvor nedbrydningstiden på 500 år, gav 500 point i dysten.

Børn tager skraldet på stor festival i Rudersdal

Det lykkedes børnene fra Høsterkøb Skole at indsamle 1.924 point i dagens løb, så der er is på vej til hele SFOén.

  • Kun 6 gange lykkedes det elever at ramme beholderen til plastaffald. Med en nedbrydningstid på 500 år, var spanden placeret længst væk fra kastelinjen.
  • Mælkekartonner ligger 2 år i naturen inden de nedbrydes. Foto Thomas Heie Nielsen.
  • Ved siden af affaldsbasket stod el-cyklerne som NCC sponsorerede til sidste års Hop&Rock. Cyklerne generede grøn strøm til mobilopladning.
Grønt Flag havde taget 200 ærtefrø med til Hop og Rock.

Grønt Flag havde taget 200 ærtefrø med til Hop og Rock.

200 ærteplanter kom i jorden til Hop&Rock

Friluftrådets Grønne Flag gav børnene mulighed for at få jord under neglende.

Mens børnene såede ærter i en lille fiberurtepotte var det oplagt at snakke om ærternes ganske særlig stilling i den økologisk køkkenhave.

De 200 ærter, som Karen Hendriksen fra Friluftsrådet havde medbragt, kom alle i jorden i løbet af et par timer.

 

 

 

 

 

Brugte syltetøjsglas, dåser og pakkestrips får nyt liv ved Bistrupskolens bæredygtige workshop

Igen i år var Bistrupskolen klar med et nyt bæredygtigt initiativ. Efter sidste års succes med affaldspatruljen havde skolen valgt at lave en workshop, hvor børnene kunne udfolde sig kreativt med genbrugsmaterialer.

”Det har været super fedt at opleve børnenes begejstring, og næsten alle de materialer vi har haft med er blevet brugt”

Sådan fortæller den ansvarlige pædagog Christina Ekberg, som selv blev inspireret af, at rigtig mange børn brugte workshoppen til at udsmykke deres Hop&Rock T-shirt.

”Det har været super fedt at se, hvordan børnene udviklede konceptet og fandt på at bruge materialerne i nye sammenhænge. Jeg har fået lyst til at gentage succesen til næste år, og lave en workshop med overskriften ”Pimp din t-shirt” griner Christina.

  • Dåser og flasker laves om til vaser og lysestager.
  • Hop og Rock T-shirts blev pimpet med farver og glimmer.
  • Pakkestrips får nyt liv som armbånd på Bistrupskolens workshop.

 

Faktaboks om bæredygtige aktiviteter på Hop&Rock:

Den bæredygtige skole, som står for de bæredygtige aktiviteter på Hop&Rock, er støttet af Velux Fonden.

Affaldskit: Ved ankomst fik hver SFO fik udleveret et affaldskit. Med kittet fulgte ansvaret for at aflevere egen SFO plads fri for affald.

Affaldspatrulje: Trørødskolen koordinerede affaldspatrulje på Hop&Rock, efter de havde øvet sig til kommunens forårsrengøring.

HUSK: Alle skoler har mulighed for at låne affaldsvognen til indsamling ved egen skole.

Mini-genbrug: Styret af Jørgen Zølner fra Norfors.

Cykler: Cykler genererer strøm til lamper og mobilopladere, sponsoreret af NCC.

Bæredygtig Workshop: Bistrupskolen havde indsamlet genbrugsmaterialer til kreativ udfoldelse

Affaldsbasket: Kast med affald og få en fornemmels af affaldets Nedbrydningstid i naturen

Grønne planter: Grønt Flag fra Friluftsrådet havde en bod hvor børnene kunne så ærter i små potter. Den Bæredygtige skole betaler deltagelse i Grønt flag for alle interesserede skoler i det kommende skoleår.

Foto: Thomas H. Nielsen

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
101