Synlig læring – hvad er det?

”Synlig læring” er kendetegnet ved passioneret og inspireret undervisning ifølge forskeren og forfatteren John Hattie, der står bag bogen ved samme navn. Synlig læring handler blandt andet om:

At gøre elevernes læring synlig for lærerne

  • At se læringen gennem elevernes øjne (fx. via observationer, evalueringer, samtaler)
  • At identificere de kvaliteter, der gør en forskel for elevernes læring
  • At evaluere effekten på elevernes læring af det, vi gør
  • At kende elevernes faglige udgangspunkt og nærmeste udviklingszone
  • At udfordre eleven mest muligt hver dag
  • At samle og anvende viden om den enkelte elevs udviklingsmuligheder
  • At have en bred vifte af undervisningsstrategier i det daglige undervisnings- repertoire
  • At kende sin virkning!

Se video om opbygning af læringskapacitet; videoen er fra den new zealandske skole Stonefields:

At gøre undervisningen synlig for eleverne

  • Eleverne skal blive deres egne lærere og være bevidste om egne læringsmål , progression og videre vej mod de nye mål for at de kan blive selvregulerende og forhåbentlig øge deres engagement i læring
  • Tydelige mål og kriterier for målopfyldelse
  • God feedbackkultur mellem eleverne indbyrdes og gensidigt mellem lærer og elev
  • Det fysiske/visuelle læringsrum indgår som vigtigt element i læringen

skrevet af Lotte Nielsen, udviklingskonsulent (loi@rudersdal.dk) og Lisbeth Skov Thorsen, læsekonsulent (lst@rudersdal.dk)

No comments yet.

Skriv et svar

*

Rudersdal Kommune logo
85